Så er turen til Brasilien sammen med TC gruppen i akademiet ved at være slut. Vi forlader alle Brasilien senere i dag. Det har arbejdsmæssigt været en så som så tur. Jeg har mest været med på en lytter, og så selvfølgelig praktisk gris 
.
Men jeg har fået nogle gode kontakter til C gruppen, og fået genopfriske de kontakter jeg fik under sidste års AGM. Så set fra den vinkel, så har det været en rigtig god tur.
Madmæssigt har det også været spændende. Den første dag var vi på en brasiliansk BBQ sted. Og lad mig blot sige, at brasiliansk BBQ ikke er som vi kender det. Der er f.eks. ingen BBQ sovs. Men tilgengæld er der masser, masser, masser af kød. Det var et “all-you-can-eat” sted, og det gik pricipielt ud på, at man selv hentede sit tilbehør (salat, etc.) og så satte mig sig til rette ved bordet. Foran hver gæst var et lille skildt, der var grøn på den ene side og rød på den anden. Når man vendte den grønne side op, så kom kødtjenerne rendende med spyd på ca. 1 m. Et spyd pr tjener. Og på hvert spyd var så én type kød. Så skar tjeneren en luns af, som man tog imod med sin, dertil indrettede, kødgaffel. Og når man havde fået nok kød, så vendte man blot sit skildt igen, og så fik man ro til at spise. Yderst underholdende.
Den anden aften var vi nogle stykker, der vovede os ud i det brasilianske natteliv – dvs. vi forlod hotellet og gik 20 skridt, hvorefter vi kom til en italiensk restaurant, som vi have fået anbefalet. Vi kom kl. 19, og fik at vide (tror vi), at vi kunne vente indenfor indtil restauranten åbnede kl. 19:30. Vi brugte så den mellemliggende ½ time til at studere menukorte. Og selvom Sãu Poulo er en international storby, så er der forbavsende få der snakker/forstår engelsk. Selv restauranter lige ved siden af store internationale hoteller, har ikke en engelsk menu. Så med andre ord, så forstod vi intet af menukortet. Der var mange gæt, det fleste fejlagtige. Men vi blev heldigvis reddet, så kokken selv ankom. Han talte nemlig flydende engelsk.
Onsdag var det den store middag, men en række lokale IBM’ere. Det skulle efter sigende være et af de bedste spisesteder i Sãu Poulo. Jeg må dig sige, at jeg ikke var synderlig imponeret. Ikke at der var noget galt med maden. Overhovedet ikke. Det var lækkert kød, etc. Men det vi fik den første anden, var bare bedre 
og en langt større oplevelse. Så det var lidt synd.
Men ellers kan jeg ny sige, at jeg har været i Brasilien. Jeg har ikke set noget overhovedet. Men jeg har været her.
Mandag efter jeg ankom, var jeg låst til hotellet, idet jeg ikke havde brasilianske $ (kreditkort er ikke særlig udbredt i Brasilien ), så uden kontanter kunne jeg ikke rigtig komme nogen steder.
Tirsdag & Onsdag var begge dage med møder fra kl. 08:00 til kl. 18:00, og så derefter spisning. Hvilket betød, at jeg typisk var tilbage på hotellet kl. 21:00.
Og idag, er det direkte fra IBM og så til lufthavnen.
Men frygt ikke, jeg har nogle fine billeder fra hotelværelset
Hun har også fået en ny lyd – sådan en brummelyd som voksne normalt bruger til at “sige som en bil”. Hun savner Anders. Det kommer mest til udtryk når hun ser ham på Skype. Så kan hun ikke helt forstå at hun ikke kan få fat i ham. Hun hujer og spjætter med arme og ben, og synes egentlig at det er lidt mærkeligt han ikke tager hende op. Som et plaster på såret har hun så i denne uge sin storebror. Og det bliver nydt. Lige nu ligger de på gulvet og leger med dublo. Thor bygger ting til Nanna og Nanna forsøger at stjæle dem inden han har dem færdige 
